Maria Holkenfeldt Behrendt
Jeg fik konstateret diabetes, da jeg var 1½ år.
Det er en sygdom, der har præget mit liv på godt og ondt siden.
Da jeg var 22, begyndte jeg at miste mit syn og er i dag stærkt svagtseende med vished om at miste synet totalt på sigt.
Det har tvunget mig til at komme igennem flere kriser – lige fra arbejdslivsbetingede udfordringer over privatlivsproblemer til mødet med dødsangsten igen og igen, og det konfronterende spørgsmål: Hvad er meningen med det hele
Det har blandt andet gjort mig til en stærk og meget opmærksom lytter, yderst nærværende, og begavet mig med en særlig sans for nærhed, en koncentreret opmærksomhed i forhold til andre mennesker.
Jeg fornemmer i højere grad, hvad der bliver sagt – også mellem linjerne, men i lige så høj grad alt det, der ikke bliver sagt med sans for den personlige klangbund.
Jeg har oplevet, hvad forældres skilsmisse gør ved alle i familien. Desuden har jeg oplevet, hvad en for tidlig fødsel betyder for mor-barn-dynamik, hvordan misbrug breder sig fra primærfamilien til sekundærfamilien, som derved bliver medafhængige, hvordan skam- og skyldfølelse over ikke at være ’god nok’ kan virke psykisk invaliderende, og meget mere af det, som livet byder mange af os.
Jeg er desuden mentor på Institut for blinde og svagtseende og har været rådgiver på Diabeteslinjen.
Jeg er gift og har en voksen datter.
Jeg modtager supervision for at sikre, at du får den bedste behandling og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).
Derudover efteruddanner jeg mig løbende inden for en række terapeutiske områder – blandt andet gestaltterapi, emotionsfokuseret terapi, kropsterapi og mindfulness.