Hvor svært er det for dig at stå ved din ret?
Det vil jeg ikke

For nogen er det let. For andre kan det være rigtigt svært at sætte sig selv først og stole på, at det er okay at mærke og prioritere egne behov – at sige fra og stå ved det, vi mærker og sanser.

Nedenfor er listet en række udsagn, som er sunde og menneskelige behov og rettigheder.

Hvor mange af dem, kan du nikke ja til? Og hvilke kunne du tænke dig at blive bedre til at efterleve?

📌 Når noget føles udmattende for mig, har jeg ret til at sige, at jeg ikke vil gøre det.

📌 Hvis nogen vil have mig til at lytte, og jeg er meget træt, kan jeg bede dem om at vente eller sige, at jeg gerne vil lytte i (et vist tidsrum).

📌 Jeg har ret til at tænke på mit eget velbefindende på lige fod med alle andres.

📌 Jeg har ret til høfligt at bryde ind med mine tanker og meninger i en samtale.

📌 Når nogen får mig til at føle mig utilpas, har jeg ret til at afslutte interaktionen hurtigt.

📌 Jeg har ret til at have mine egne tanker og følelser, uanset hvad andre tænker.

📌 Jeg har ret til at give plads til mig selv og sætte grænser for, hvad jeg vil bruge min tid på.

📌 Jeg har ret til at være autentisk omkring, hvad jeg hhv. kan lide og ikke lide.

📌 Når andre forsøger at presse mig, har jeg ret til at sige nej og så skifte fokus.

📌 Jeg har ret til ikke at løse andres problemer, selvom de beder mig pænt.

📌 Jeg har ret til ikke at behage alle.

📌 Når folk griner af noget, jeg ikke synes er sjovt, har jeg ret til ikke at grine med.

📌 Jeg har ret til at bestemme, hvordan jeg vil bruge min tid, og jeg kan afslå en invitation uden grund eller undskyldning.

📌 Selvom nogen elsker eller har brug for mig, har jeg ret til ikke at have det på samme måde.

📌 Jeg har ret til at handle på mine egne vegne, selvom andre afviser det.

📌 Jeg har ret til at tage mig den tid, jeg har brug for, til at tænke mig om og komme til mine egne konklusioner.

Listen er frit oversat fra ‘Treating Adult Children of Emotionally Immature Parents’ af Lindsay C. Gibson

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag - hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med
Har du brug for hjælp til at overkomme livets udfordringer?
Jeg vil gerne hjælpe dig igennem!
Kontakt mig i dag.