Fem gode grunde til at gå
fem gode grunde til at gå


Vi går hver dag. Det, ved de fleste, er fysisk sundt. Alligevel undervurderer vi ofte, hvor meget en simpel gåtur kan gøre for vores mentale helbred.

Når vores nervesystem fx er dysreguleret, kan vi ikke se noget klart. Vi kan ikke træffe beslutninger. Vi kan ikke se det større billede. I de situationer har vi et meget snævert og begrænset udsyn.

Og her kan gåturen komme os til hjælp. Jeg bruger selv gåture til at regulere mit eget nervesystem og anbefaler dem til alle, der vil lytte. ❤️

1️⃣ 🚶‍♀️ Gåture reducerer stress og angst
Forskning viser, at en gåtur på blot 30 minutter kan sænke stresshormonet kortisol og øge produktionen af endorfiner – kroppens naturlige lykkehormon. Særligt en gåtur i naturen har vist sig at være en god måde at mindske angst og uro på.

2️⃣ 🚶 Forbedrer kreativiteten
Har du nogensinde oplevet, at de bedste idéer kommer på en gåtur? Det har jeg! Forskning viser, at gang kan øge kreativ tænkning markant sammenlignet med at sidde stille. Så næste gang du går i stå – gå en tur!

3️⃣ 🚶‍♂️ Balancerer nervesystemet og fremmer ro
Når vi går, aktiverer vi det parasympatiske nervesystem – også kendt som ’rest and digest’-systemet. Det hjælper kroppen med at slappe af, sænker hjerterytmen og beroliger vores alarmberedskab, som mange oplever i en travl hverdag. Gåture kan derfor værre en naturlig måde at finde indre ro på.

4️⃣ 🚶‍♂️‍➡️ Hjælper til følelsesmæssig regulering
At gå har en beroligende effekt på hjernen og kan hjælpe med at bearbejde følelser. Når vi bevæger os, aktiverer vi hjernens forbindelser mellem den emotionelle og rationelle del – dvs. hjælper til at håndtere svære tanker og følelser. Derfor kan en gåtur ofte give klarhed i hovedet og lethed i kroppen.

5️⃣ 🚶‍♀️‍➡️ Forbinder dig med dig selv og dine omgivelser
Det at gå kan være en meditativ oplevelse, hvor du får ro til at sanse dig selv og observere verden omkring dig. Uanset om du går alene eller med en ven, kan det give en følelse af nærvær og balance – særligt, hvis du bruger dine fem sanser.

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag - hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med
Har du brug for hjælp til at overkomme livets udfordringer?
Jeg vil gerne hjælpe dig igennem!
Kontakt mig i dag.