8 tegn på, at du svigter dig selv

Mange af os vil kende til at sætte andres behov og velbefindende før vores eget. At forlade sig selv til fordel for andre kan være fint i en kort periode. Men hvis det mere bliver reglen end undtagelsen, kan det medføre stresstilstande i kroppen, voldsomme følelsesudbrud, en konstant fornemmelse af uro og ubehag – som om man lever ved siden af sig selv. Det kan føre til angst og depression, så det er vigtigt at få fat i sig selv, inden det går galt.

Her er 8 tegn på, at du svigter dig selv.

Kan du nikke genkendende til en del af disse tegn? Og har du levet med dem gennem en længere periode? Så er det vigtigt, at du får fat i dig selv – måske med andres hjælp – inden det går galt. Hvis ikke du kan hjælpe dig selv, kan du nemlig heller ikke hjælpe andre – på den lange bane. ❤

1. At du siger ja til nærmest alt – også når du mærker et nej indeni

2. At du prioriterer andres velbefindende højere end dit eget

3. At du føler ubehag og uro, når du gør noget for dig selv – næsten, som om det er forbudt

4. At du er bange for at tage beslutninger, hvis ikke alle er enige med dig

5. At du konsekvent er mere optaget af, hvordan andre har det, end hvordan du selv har det

6. At du har svært ved at mærke og sætte ord på, hvad du har brug for

7. At du aldrig når til de ting, du gerne selv vil, fordi du føler, det er vigtigere at hjælpe alle andre

8. At det føles så ubehageligt, når du mærker andres og dine egne følelser af vrede og sorg, at du gør alt for at undgå potentielle konflikter

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag - hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med
Har du brug for hjælp til at overkomme livets udfordringer?
Jeg vil gerne hjælpe dig igennem!
Kontakt mig i dag.