For mange af os nærmer ferietiden sig. Og med den også muligheden for eller forpligtelsen til at slappe af …
For nogen er det ingen sag at gå i feriemode.
For andre er det ret svært, og det kan tage tid at komme ned i tempo og få beroliget nervesystemet nok til, at turde give sig hen og slippe lidt af kontrollen.
Noget af det, der kan gøre det svært for os at slappe af, handler om, hvad vi forbinder med afslapning. Fx
”Det er dovent at slappe af”
”Afslapning er lig med depression”
”Det er for farligt, for så kommer jeg aldrig op i gear igen”
”Det nytter ikke noget, for nogen vil alligevel hele tiden have noget fra mig”
”Jeg kan ikke tillade mig at slappe af – hvad vil andre så ikke tænke”
”Hvis jeg slapper af, skrider det hele”.
Det er vigtigt af kunne give sig selv lov til afslapning. Den er nødvendig for, at vi kan restituere, komme hjem til os selv, få nervesystemet i balance, udvikle vores kreativitet – blive en glædesfyldt, roligere og behageligere udgave af os selv.
Hvad forbinder du med at slappe af?
Husk, det kræver tid og mod at lave skiftet fra travl hverdag til mere rolig ferie …
God sommer 🌞