Ugens fantastiske lytteoplevelse – Mors afskedsbrev
adrian hughes

Hvis du ikke allerede har binch-lyttet Adrian Lloyd Hughes ‘Mors afskedsbrev’, har du seks grufuldt fabelagtige afsnit til gode. Podcasten tager udgangspunkt i et brev Adrian Hughes mor efterlader til sine fem sønner efter sin død. Og det er ikke et venligt brev. Vi får med dette brev som omdrejningspunkt et blik ind i den opvækst både Adrian og hans brødre har oplevet, men i større grad den opvækst deres mor og hendes søskende vokser op i. Det er en fortælling om arv, miljø, fraværende forældre, mangel på empati og rollemodeller, og hvordan mønstre gentager sig – også selvom vi ikke ønsker det. Dramaturgien i fortællingen er også imponerende, ligesom det at Ghita Nørby lægger stemme til den afdøde mor giver familiehistorien en særlig pondus. Jeg kunne ikke stoppe lytningen, hverken som privatperson eller terapeut, da jeg først begyndte. Så snyd ikke dig selv for denne psykologisk sønderrivende perle fra DR.

https://www.dr.dk/radio/p1/mors-afskedsbrev/
Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag - hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med
Har du brug for hjælp til at overkomme livets udfordringer?
Jeg vil gerne hjælpe dig igennem!
Kontakt mig i dag.