af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt

Har du nogensinde mærket skam? Sandsynligvis. Men kender du så også til den skam, der er så uudholdelig, at du gør alt for at skjule den for både dig selv og andre? Her får du fire eksempler på de strategier, mange bruger for at udholde – den ofte uerkendte – dybe skamfølelse.

Skam viser sig ikke de første mange måneder af vores liv. For skamfølelsen udvikles samtidig med, at vi begynder at gå. Her bliver det nemlig nødvendigt at regulere os, så vi ikke kommer til skade. Et klassisk eksempel er det 1-årige barn, der går hen mod den brandvarmeovn med hænderne strakt frem, mens det siger: ”Varm, varm, varm”. For at undgå at barnet brænder sig, siger forælderen advarende og begrænsende i et højere og anderledes tonefald end ellers: ”Stop. Nej. Du må ikke gå derhen.”. Barnet vender sig mod forælderen med et skamfuldt udtryk og attitude – en bøjet nakke, et nedadvendt blik, en sammensunken kropsholdning og måske en let rødmen.

Men skammen kan ramme os, så det ikke kun drejer sig om vores handlinger – altså vores vej hen mod ovnen – men om, hvem vi er. Er jeg god nok, er jeg værdifuld, er jeg værdig til denne familie, dette job, denne verden … ja, må jeg overhovedet være her?

I min praksis arbejder jeg meget med den skam og herunder, hvordan den viser sig hos den enkelte klient. Måske kender du også til følelsen af udslettende skam – men hvordan holder du den ud, og hvilken forsvarsmekanisme lægger du for dagen for at tackle den og dermed dit liv og dine relationer? Se fire typiske mekanismer her:

1. Den angribende
”Du er dum. Du forstår ingenting. De er din skyld. Du har ødelagt alt.” Sådan lyder det fra de af mine klienter, når de omtaler den relation, de har problemer med. De  beskytter sig selv mod at mærke skammen ved at vende den ud mod andre – sådan at når de bliver ramt af en krise, vender de ansvaret og bebrejdelserne mod den anden. Angreb er det bedste forsvar her. For hvis ikke ’jeg’ angriber, føler ’jeg’, at ’jeg’ går til grunde.

Angriberen føles i konfliktsituationer ekstremt hård mod sine omgivelser og kommer ofte også til at støde relationerne omkring sig væk, selvom det i virkeligheden er det modsatte, hun inderst inde har lyst til og brug for.

2. Den selvbebrejdende
Sentenserne fra selvbebrejderen står i stærk modsætning til Angriberen. Her lyder det:
”Det er også min skyld. Jeg skulle have vidst bedre. Hvis jeg bare … Jeg er for dum. Jeg er selv ude om det.” Her bliver alt vendt mod én selv – og der bliver ikke placeret noget ansvar hos den eller de, der er involveret i en krise – hvor skamfølelsen viser sit fulde ansigt. For ’hvis bare ’jeg’ bebrejder mig selv tilstrækkeligt, undgår jeg, at tingene gentager sig.

Selvbebrejderen samarbejder ekstremt meget, og det er svært for omgivelserne at mærke hende, og hvad hun egentlig har brug for.  

3. Den undvigende
Som navnet signalerer, handler det her om at undgå at opsøge situationer eller personer, der kan få skammen i spil. Undvigeren vil derfor ofte afslutte mange forhold uden, at relationerne helt forstår hvorfor, ligesom hun også er meget privat og sjældent ’lukker folk’ helt ind. Hun kan udefra se ud, som om der er helt styr på tingene – hun kan leve et liv som i et glittet magasin – men indeni er hun utrolig ensom.

Hun vælger denne væremåde for at undgå at bringe sig selv i situationer, der kunne være potentielt skamfremkaldene – og det vil de fleste situationer være for undvigeren, da det kræver noget af hende at vise, hvem hun er, hvad hun står for – af både gode og dårlige sider – og alle hendes fejl og mangler.

4. Den u-følende
Den fjerde forsvarsmekanisme handler om at lukke af for det, vi føler og mærker. Den u-følende mærker altså ikke sorg, glæde, vrede eller for den sags skyld skam. Han går gennem livet som en form for forstenet menneske. Han er svær at mærke for sine relationer, da han heller ikke kan forholde sig følelsesmæssigt til dem. Han kan virke fjern og udeltagende i fx familielivet og sociale sammenhænge, der kræver noget følelsesmæssigt af ham.

Den u-følsomme ser jeg og andre terapeuter sjældent i terapi, da han er så langt væk fra at mærke, hvad der foregår i ham selv og dermed i andre. Han kommer, hvis han får en depression, eller hvis nogen af hans relationer beder ham om at opsøge en terapeut for deres eller den kulsejlede relations skyld.

Skammen har mange forklædninger
Vi har alle dele af de fire forsvarsmekanismer i os, som vi bruger til at håndtere pludselig opstået kriser, hvor gammel skam kan blive vakt til live. Det bliver dog et problem, hvis en af de fire strategier kommer til at styre hele vores væren i verden. Det kan nemlig medføre angst og depression.

Man kan også se skammen udspille sig på andre og forklædte måder, fx i form af enorm vrede og raseri, arbejdsnarkomani, at overhøre egne basale behov som søvn og sult, selvskade, perfektionisme, misbrugsforhold, være over-sensitiv, være ekstremt ud-ad-observerende eller selvoptaget. Skammen har mange ansigter – og det kræver stort mod og ærlig selvbevidsthed at arbejde med den.

Inspirationen til denne artikel er hentet fra e-kurset Advanced Master Program on the Treatment of Trauma fra National Institute for the Clinical Application of Behavioral Medicine http://www.nicabm.com

Læs også artiklen Hvem er du? der handler om at bede om hjælp.