af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt

Det er en kunst at give en oprigtig undskyldning.  Og du er ikke i tvivl, når det lykkes – den kan reparere ødelagte forhold. Men den kan være svær at give! Og undskyldningen skal leveres på den rette måde med det rette indhold for at have en effekt. Bliv klogere på, hvad og hvordan her.

”Undskyld mig – jeg skal lige forbi” eller ”Undskyld, jeg kom til at skubbe” er fine høflighedsfraser, som vi kan komme langt med at bruge. Men det er ikke den slags undskyldninger, der er på tale her. Her handler det om at sige oprigtigt undskyld, når forholdet er gået i hårdknude, når man kan mærke, man har krænket nogen eller faktisk gjort en person uret. Disse undskyldninger kan være svære at give, hvis man ikke har lært det. Og undskyldningen – hvis den bliver presset frem – kan være virkningsløs eller endda forværre relationen. Så hvad er det vigtigt at holde sig for øje, når man er klar til at undskylde fra sit inderste?

1. Giv undskyldningen uden forbehold og forklaringer

Det kan være svært at komme med den oprigtige undskyldning, hvis vi har brug for at forklare, hvorfor vi handlede, som vi gjorde. Hvis du skal sige undskyld, skal din undskyldning ikke efterfølges af en retfærdiggørende forklaring på, hvorfor du gjorde, som du gjorde. Så sig ikke: ”Det må du undskylde. Jeg synes bare, at …” eller ”Undskyld, at jeg … Det var fordi…”. Undskyldningen skal komme uden forsvar eller forklaring på, hvorfor I endte der, hvor I gjorde.

2. Undgå ’men’

Hvis du skal give en oprigtig undskyldning, der skal have den tilgivende virkning, skal du også undgå at kombinere den med et ’men’. ’Men’et’ trækker halvdelen af undskyldningen tilbage, som om du ikke rigtig mener det, du siger, men i stedet retfærdiggør din handling eller kritiserer den, du undskylder overfor. En undskyldning som fx ”Undskyld, jeg ikke bakkede dig op, men det var en svær situation”, tager oprigtigheden ud af undskyldningen og fører fokus væk fra undskyldningen og over til den efterfølgende sætning. Der er sikkert mange gode grunde til, at du gjorde, som du gjorde. Men vent med dem til en anden gang.  

3. Du skal mene det, når du undskylder

At give en undskyldning, du faktisk ikke mener, er næsten værre end at lade være. Måske har du selv prøvet at modtage en af slagsen. De virker ikke. Man kan mærke, at den ikke er oprigtig, man kan høre det på tonelejet og se det i ansigtet og øjnene. Og relationen bliver ikke genetableret trygt og sikkert.  Modtageren må ikke stå tilbage med følelsen af, at du kun undskylder, fordi du ønsker at opnå noget efterfølgende.

4. En oprigtig undskyldning bør indeholde muligheden for reparation

Der findes også dem, der er lidt for gode til at undskylde. Det nytter fx ikke at undskylde for en handling, hvis man gentager handlingen efter undskyldningen. Når fx en overbo larmer og undskylder for det, når underboen kontakter ham, og overboen så ikke mindsker larmen efterfølgende, er undskyldningen værdiløs. Hvis undskyldningen skulle være reel i eksemplet, skulle den efterfølges af en samtale, hvor under- og overbo finder ud af en måde, hvor begge parter kan være med henholdsvis larm og stilhed.

5. Undskyldning skal have den rette størrelse

”Undskyld, undskyld, undskyld. Jeg er så ked af, at jeg glemte at tænde kaffemaskinen. Jeg har gjort alt galt, jeg kan slet ikke gøre noget rigtigt. Jeg ved slet ikke, hvordan du skal tilgive mig.” Får man den slags undskyldning, virker den ikke rigtig. Undskyldningen for handlingen drukner i alle de andre beklagelser, og pludselig er det undskylderen, der skal samles op. Så ryger effekten af undskyldningen.

6. Påtving ikke nogen din undskyldning

Det kan føles både godt og beroligende for en selv at give en undskyldning – det vil dem, der har givet en oprigtig én af slagsen også vide. Men man skal ikke give en undskyldning for sin egen skyld, for at komme til at føle sig bedre tilpas, eller fordi en tredje part siger det. Børn af alkoholikere vil fx vide, at det ikke altid har den tilsigtede effekt, når en forælder i AA går gennem de 12 trin og når til undskyldningsdelen. Der kan barnet komme til at føle, at undskyldningen kommer, fordi den er en del af forløbet og skal krydses af på listen – at den slet ikke kommer fra hjertet. Din undskyldning skal komme, fordi du ved, det er på sin plads.

7. Giv undskyldningen uden at bede om noget

Hvis du forventer at få noget fra den, du undskylder overfor, er den ikke uforbeholden nok. Mange giver en undskyldning for at blive tilgivet, og man kan også sagtens være så heldig, at det sker, når man giver den. Men man må ikke give den med ’kravet’ og forventningen om tilgivelse som efterspil. Så er den pludselig ikke fuldstændig uforbeholden. En ægte undskyldning er ikke et forhandlingsobjekt, hvor vi kan få noget tilbage for at give.

8. Og husk så ..

… at når du undskylder, skal du give den anden part tid til at processere din undskyldning og altså ikke forvente en positiv reaktion med det samme.

… at en undskyldning ikke behøver at være en afslutning på uoverensstemmelsen – den kan medvirke til at de-intensivere konflikten, så du og den anden part måske kan komme et skridt videre uden at sidde fast.

… at det ikke er sikkert, at den, der modtager undskyldningen, overhovedet er modtagelig for den undskyldning, du giver. Måske er det noget helt andet, den krænkede part ønsker en undskyldning for, end du tror.

Inspirationen til denne artikel er hentet fra Harriet Lerners ’Why Won’t You Apologize?’

Læs også https://www.igennem.dk/2020/06/17/5-skridt-paa-vejen-til-at-modtage-en-undskyldning/

Bonus

Det kan give noget ekstra, når du selv modtager en undskyldning, at du takker for den og fortæller, at det betyder noget for dig at modtage den. Fx ’Tak for undskyldningen – det betyder meget for mig, at du siger det, og jeg kan faktisk mærke, at du mener det’.