Jeg tænker ofte på Aristoteles’ citat her. For vrede er en af de følelser, vi ofte får skruet enten alt for meget op for eller alt for meget ned for. Og resultatet bliver faktisk det samme – vi får ikke den forståelse, vi har brug for.

Det er muligt at arbejde med vreden, så den bliver en kraft, der kan bruges konstruktivt og hjælpe os til at sætte grænser på en brugbar måde. Men det tager tid og kan virke farligt, og vi skal ville og turde – både at se den og os selv i øjnene.

Kan, tør og vil du det?

Det første spæde skridt kan være at registrere, når følelsen kommer, fx i form af varme, sammentrækning i maven, sammenbidte kæber og anspændthed i kroppen i det hele taget.Mærk selv efter hvad dine symptomer er. Registrer så, hvad du instinktivt gør – eksploderer du eller lukker du af for følelsen eller noget helt tredje – og hvad du end gør, hjælper det dig så på den korte bane? Og hvad med på den lange? Måske du også kan tænke over, hvad der afføder din vrede lige der, hvor den rammer dig …

Svært? Ja!