De fleste af os kan ind imellem fornemme vores egen kritiske stemme. Hos nogle får den mere taletid end hos andre og kan blive et indre litani af fordømmelser og nedsættende sentenser, vi aldrig ville bruge over for nogen omkring os. Stemmen har dog en funktion. Men den må ikke få overtaget.

Af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt

”Det kan du gøre bedre. Du er doven og uduelig.  Du er en taber. Du gør altid alting forkert. Du er led. Ingen kan lide dig. Dine venner gider jo ikke engang være sammen med dig. Det er kun, fordi de har medlidenhed med dig. Du er fed og grim og ulækker. Tag dig sammen…”

Sentenserne kan være mange, og ovennævnte er bare nogle af dem, mine klienter præsenterer mig for, når de kommer hos mig, fordi de føler sig deprime, ulykkelige eller ensomme. Og ordlyden er ikke fremmed for mig heller. De fleste af os kan falde ned i det sorte hul, hvor man føler sig uduelig og som en livsfiasko. Det er både ubehageligt og nedbrydende at være i det hul.

Det, der sker, når vi taler sådan til os selv, er blandt andet, at vi kommer til at føle os små, ensomme og skamfulde over, hvem vi er. Det gør både fysisk og psykisk ondt. Litaniet ovenfor ville de færreste udsætte andre for – for sådan kan ingen da tåle at blive talt til. Og alligevel bliver sætningerne gentaget indeni igen og igen. Og hvis ikke man er omgivet af kærlige eller opmærksomme mennesker, kan det være rigtigt svært at føle og tro på, at man er okay.

Sig det højt
Der skal nemlig hjælp til udefra, når man længe har gået og talt så grimt til sig selv. Det er først, når de nedsættende ord bliver sagt højt over for en anden person, vi har tillid til, at der kan ske en ændring. Og så skal vi selvfølgelig også have modet på og lysten til at få stemmen til at blive mindre og mere tavs. Og lige der er det faktisk på sin plads at skælde den indre kritiker ud, for det stemmen gør ved én – den gør ikke noget godt.

Det er velment
Mange vil mærke, at de snarere har brug for en stemme, der løfter og roser dem – en stemme, der bygger dem op i stedet for at nedbryde dem. Noget, der kan overraske de fleste, er, når det gå op for os, at den kritiske stemme har en velment funktion, nemlig at beskytte os. Fx mod at blamere os, blive holdt udenfor eller virke ’for meget’.

Stemmen kan være på sin plads
Den kritiske stemme skal vi ikke helt af med, da den har en funktion. Det kan være fint at være selvkritisk for ellers kunne mange af os måske godt gå hen og blive ulidelige og selvcentrerede at være sammen med. Men den kritiske stemme skal kun i brug, når det virkelig er på sin plads.

Manglende selvværd og selvtillid
Den indre kritiske stemme optræder ofte i sammenhæng med andre problematikker, fx lavt selvværd og manglende selvtillid, der også kan implicere depression og angsttilstande. Arbejdet med denne indre stemme er ofte et vigtigt skridt i retning mod bedring, men de færreste kan klare det uden professionel hjælp, hvis de er hårdt ramt. Alligevel kan det være en idé at sige til sig selv, når litaniet går i gang: ”Hej igen kritiker, er du nu der? Jeg har ikke brug for at blive sat på plads nu, men tværtimod for, at du bakker mig op og roser mig for det, jeg gør, og den jeg er. Så hold dig væk, hvis du ikke kan det.”

Se også denne lille animationsfilm om indre selvkritik: https://www.youtube.com/watch?v=VP7R_WIm6-M&feature=youtu.be

Kontakt
Psykoterapeut, MPF
Maria Holkenfeldt Behrendt
Studiestræde 7A · Baghuset
1455 København K.
51 90 18 48
mhb@inwriting.dk