ØV DIG I AT OPSØGE NOGET, DER GØR DIG GODT!
Det kan være svært at tillade sig selv at gøre noget godt for sig selv. Det kender jeg til fra mit eget liv, og mange af mine klienter er også langt mere optagede af at være der og gøre noget for andre, end dem selv.
Men når ulykken så rammer, eller krisen kradser, kan det være svært, når alle dem, der er vant til en person med overskud pludselig ikke står klar med hjælp.
Derfor er det vigtigt, at vi husker at opsøge og lægge mærke til – som ugens citat siger – det, der gør os godt. For hjælp til selvhjælp er det allervigtigste – særligt, hvis vi både er dårlige til at bede om hjælp eller ikke har held med at få den, når vi spørger.
Hvad årsagen til den udeblevne hjælp handler om, er dog ofte en længere og mere nuanceret historie, der skal arbejdes dybere med og bruges tid på …
Men i mellemtiden er det godt at kunne få lidt hjælp, ro og behag på egen hånd. Så opsøg det, der gør dig godt – og øv dig, allerede inden du bliver slugt af noget smertefuldt!