Skam er en følelse, de fleste af os kender. Men nogle af os bliver hårdere og oftere ramt uden selv at vide, at det er skammen, der overvælder os. Bliv klogere på signalerne her og find ud af, hvordan du kan reducere den destruktive skam.
af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt
Du kan både se det på andre og mærke det i dig selv – når skammen rammer. Karakteristiske ansigtsudtryk, kropslige reaktioner og indre følelsestilstande fx impulsen til at gemme sig, ikke blive set og ønsket om at forsvinde væk fra jordens overflade er sikkert noget, du kan nikke genkendende til.
Det gør en skamfuld person
Men der er også andre tegn. En skamfuld person slår øjnene ned, undgår øjenkontakt eller gemmer ansigtet i hænderne i håb om at undgå at blive set. Den smerte, vi føler ved at være til stede med vores skam, kan på mange måder få os til at virke fraværende, ligesom udtrykket i vores ansigt kan ligne en maske eller være stivnet.
De kropslige signaler kan fx være et forsøg på at gøre sig mindre synlig, at “skrumpe” og bøje hoved, nakke og ryg, ligesom benene kan have svært ved at bære en. Og så kan vi blive både ildrøde og kridhvide i ansigtet alt efter, hvor lammende skammen er.
Skamfølelsen opstår når…
Skam opstår i mødet med andre mennesker. Som børn møder vi den i relationen til vores forældre, og den er på nogle områder et nødvendigt onde, der socialiserer og opdrager os til at kunne være sammen med andre. Men den skam, vi også kan blive udsat for af fx vores forældre eller andre nærtstående eller betydningsfulde personer, kan være en ganske anden type og langt mindre velment eller konstruktiv.
For skamfølelsernes forbundenhed til længslen efter at blive set er afgørende. Den måde, hvorpå ’den anden’ ser på os er afgørende for, om vi føler os sendt i Himlen eller i Helvede. Der er intet mere saliggørende end at blive set og holdt af, som vi er. Omvendt er følelsen af at være ’forkert’ ekstremt destruktiv, da det føles som et helvede at skamme sig, når man bliver spejlet ukærligt tilbage i sine inderste og mest hemmelige længsler. Det kan handle om alt fra seksualitet over værdier til drømme om et andet liv end det, vi har.
To typiske former for skam
Mange psykologer og terapeuter opererer med to former for skam – den røde og den hvide. Den røde skam er ifølge psykolog og forfatter Lars Sørensen blodfyldt og dunker af liv. Den hjælper os til at værne om det allermest private og intime – det er fx den, vi kan blive udsat for (og udsætter andre for) af kærlige og velmenende forældre.
Den hvide skam, mener Sørensen, ødelægger og lammer. Den står i forbund med døden. Den trænger ind i det allermest private og intime. Den kan gøre os syge, og vi har brug for hjælp for ikke at blive invalideret af den hvide skam.
Skam er også forbundet med andre tilstande som følsomhed, sårbarhed, sarthed, angst, depression, traumatisering osv. Skam er nærvær, der er blevet gjort forkert.
Skam – en individuel følelse
Skam er ikke en ensartet følelse, der opleves på samme måde i og af os alle. Det, der kan frembringe en enorm skamfølelse hos den ene, kan forekomme næsten ligegyldig og ubetydelig hos den anden. Det ser vi måske tydeligst, når ’fremmede kulturer’ mødes, men vi kan også opleve det i mødet med mennesker, vi ellers deler både værdier og kulturel opfattelse med.
Betydningsfulde møder
Og hvordan slipper vi af med den skam, der hæmmer os i vores livsudfoldelse og næsten kan gøre os syge? Det handler om blandt andet at blive mødt i følelsen på en anden måde, end vi er vant til og herunder også at få sagt det højt til nogen, der kan bære skammen med os og se på os med kærlige øjne i det møde.
Og netop sådanne møder er nogle af de mest betydningsfulde, jeg oplever sammen med mine klienter – når vi kan dele svære oplevelser og følelser sammen og på den måde tage det skamfulde ud af mørket og frem i lyset for at komme til erkendelsen af, at det ikke er så frygteligt og farligt, som vi tror og føler, når vi går alene med skammen, forkerthedsfølelserne og den ensomhed, de kan afføde .
Vil du læse mere om skam, anbefaler jeg Skam – medfødt og tillært af Lars J. Sørensen og Fra skam til selvrespekt af Martha Cullberg Weston.
