Af psyketerapeut Maria Holkenfeldt Behrendt

Når stress bliver en kronisk tilstand, kan den påvirke hjernen, og vitale funktioner i den, meget alvorligt. Stress kan endda få hjernen til at krympe i størrelse. Så kender du én, der virker kronisk stresset, er det vigtigt, at personen får hjælp.

Stress behøver ikke være en dårlig ting – den er fx brugbar, når vi skal holde en tale eller deltage i en konkurrence.  Men har du været stresset over en længere periode, bør du tage det alvorligt. For vores hjerner bliver påvirket af den tilstand, hvis den står på for længe.

Stress aktiverer fx amygdala, som er hjernens ’angstcenter’, ligesom vi også øger produktionen af hormonet kortisol.

Står dette på over længere tid vil vi opleve, at vores evne til at tage beslutninger, huske, lære nye ting og indgå i relationelle sammenhænge mindskes. Ligesom det kan føre til angsttilstande, depression og Alzheimers,

Derfor er det så vigtigt, at man tager stress alvorligt og ikke bliver for længe i den tilstand. Hvis det er svært for én selv at komme ud af tilstanden – og det er det for de fleste – kan det være meget virksomt at tale med andre om det. Særligt nogen uden for ens vante omgivelser og relationer.

Og husk: Stress kan ramme alle – både helt unge, nybagte fædre og mødre samt garvede direktører og robuste ældre. Det handler ikke om alder, men om følelseskaos, om ikke at kunne mærke sig selv, om at være bange for ikke at gøre ’det godt nok’, om mål-løshed og talrige andre ting, der sjældent har med ’opgaver’ som sådan at gøre. Og om en altoverskyggende fornemmelse af kropslig uro og ubehag.

Se også en lille film om stress og dens påvirkning på hjernen her: