Det er godt at kunne se og fornemme, når en ven eller kollega er ked af det, vred eller overrasket. Men en ny undersøgelse viser, at det kan være stressende at have for meget opmærksomhed på, hvordan andre har det.
I en undersøgelse offentliggjort i fagtidsskriftet ’Emotions’ undersøgte man en gruppe unge mandlige studerende for følelsesmæssig intelligens. Herefter udsatte man de følelsesmæssige intelligente for en række følelsesmæssige påvirkninger for at se, hvordan de reagerede på det – dette blev målt via kortisolet i spyt inden påvirkningen, under og efter.
Det viste sig, at stressniveauet var højt under og længe efter påvirkningen, hvilket betyder, at det at være klog på andres følelser faktisk kan skade en selv.
En undersøgelse fra 2002 offentliggjort i Personality and Individual Differences har også påvist, at mennesker med en høj følelsesmæssig intelligens er mere modtagelige over for følelser af depressioner og håbløshed.
Følelsesmæssig intelligens er dog fortsat at foretrække. Men måske har du brug for at lære at anvende den hensigtsmæssigt, så den hverken stresser eller udmatter dig, men bliver en ressource du kan bruge fornuftigt.