TERAPIEN

terapien

Hvorfor terapi?
Som klient kan du være ramt af sygdom eller pårørende til en sygdomsramt – begge dele kan ryste livsgrundlaget fundamentalt. Du kan opleve dødsfald, skilsmisse, depression eller sindsoprivende hændelser, der slår selv de stærkeste ud af kurs. Ligesom den indre kritiske stemme kan blive så hård, at det bliver psykisk invaliderende. Eller du går måske rundt og har det dårligt uden at vide præcis hvorfor.

Men som klient kan du også begynde et terapiforløb, fordi du føler dig stresset, opgivende, angst eller ensom. Eller du kan føle, du holder dig selv tilbage i relationer til andre mennesker – at det er vanskeligt for dig at navigere følelsesmæssigt i forhold til fx din partner, dine forældre, kolleger eller børn.

Du og jeg – os sammen
Sammen taler vi os igennem den krise, du måtte stå i her og nu, ved at stille skarpt på kerneproblemerne, så du selv kan komme igennem krisen og ud på den anden side. Det gælder uanset problemets størrelse og følelsesintensiteten.

I en tryg og tillidsfuld atmosfære finder vi i fællesskab alle de sunde ressourcer og kompetencer, du som menneske rummer – også når livet spænder ben for os og dermed går i en anden retning, end vi havde tænkt os.

Mig i terapien
Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag – sygdom, dødsfald, depressioner og eksistentielle kriser i det hele taget – hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og krisen med.

Mine tidligere job og erfaringer har trænet mig i at være en opmærksom og god lytter, der kan stille spørgsmål, som åbner for nye indsigter – simpelthen fordi jeg dels kan lide at lytte og være sammen med mennesker, uanset hvilken sindsstemning de befinder sig i, dels pga. mit stærkt reducerede syn. Og netop mit reducerede syn har gjort mig til en stærk og meget opmærksom lytter, yderst nærværende, og begavet mig med en særlig sans for nærhed, en koncentreret opmærksomhed i forhold til andre mennesker. Jeg fornemmer i højere grad, hvad der bliver sagt – også mellem linjerne, men i lige så høj grad alt det, der ikke bliver sagt (læs evt. mere om mig her).

Dig i terapien
I et terapiforløb med mig skal du have mod på at arbejde med dig selv i forhold til  dine tanker, dine mønstre og tilgang til omgivelserne samt være åben over for at stille spørgsmål ved, hvordan du hidtil har levet dit liv. Du kan vælge at se forløbet med mig som en mentor eller villig hjælper. Ligesom jeg forventer, du siger til, hvis der er noget, du ikke forstår, ikke kan lide eller bare har brug for at dele for at deltage. På den måde får du nemlig det bedste ud af dit terapiforløb.

Jeg er uddannet ved Psykoterapeutisk Institut i eksistentiel, oplevelsesorienteret og fænomenologisk terapi og modtager løbende supervision for at sikre, at du får den bedste behandling.

Ekspertise

  • Invaliderende sygdomme– hvad gør det ved dig som sygdomsramt eller pårørende til en sygdomsramt? Hvordan kommer du mere hel igennem og får passet på dig selv?
  • Livskriser– hvad har du brug for, og hvordan kommer du igennem?
  • Parforholdsproblematikker – ubalancer, uhensigtsmæssige dynamikker, affære og skilsmisse
  • Moderrollen – tilknytning, blandede følelser, ‘er jeg god nok?’
  • Unge – præstations- og eksamensangst, manglende selvværd og selvtillid
  • Ensomheds- og forkerthedsfølelse
  • Depression og angst
Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag - hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med
Har du brug for hjælp til at overkomme livets udfordringer?
Jeg vil gerne hjælpe dig igennem!
Kontakt mig i dag.